Politisk loft over studiepladser skaber »eliteuniversiteter« og »diskriminerer« unge i hovedstadsområdet, mener lektor

Færre pladser på de videregående uddannelser betyder, at unge på Sjælland har langt sværere ved at blive optaget på deres lokale universitet end jævnaldrende i Jylland og på Fyn. Sådan lyder budskabet fra Peter Lotz, lektor og studieleder på Copenhagen Business School (CBS), der mener, at unge i hovedstadsområdet »diskrimineres«. »Der er efter min mening en urimelig fordeling af studiepladserne, som rammer unge i og omkring København hårdt. Samtidig forstærker den et hierarki mellem universiteterne,« siger han. Et bredt politisk flertal besluttede i 2021 at skære ned på antallet af studiepladser på de videregående uddannelser – blandt andet for at styrke udbuddet uden for de største byer og tilpasse sig faldende ungdomsårgange. Men ifølge Peter Lotz har beslutningen utilsigtede konsekvenser. »Jeg vil gøre politikerne og de københavnske teenageforældre opmærksomme på, at det er urimeligt, at man ikke kan få lov til at have samme vilkår på tværs af landet«, siger han. I snart fire årtier har Peter Lotz været ansat på CBS, og efter eget udsagn er han derfor en, der »kender universitetssektoren indefra«. Og ser man på tallene fra årets optag, viser de et tydeligt mønster. Geografisk skævvridning Adgangskvotienterne er steget i landets største byer – og mest i København. Det gælder især for populære universitetsuddannelser som jura, psykologi, statskundskab og medicin. Peter Lotz fremhæver, at adgangskravene altid har været højere i hovedstaden end i resten af landet, men at forskellen i år er blevet endnu større. For eksempel er adgangskvotienten til jura i København steget fra 9,0 til 9,3, mens stigningerne i Aarhus og Odense har været mere beskedne. I Aalborg er adgangskvotienten på jura endda faldet fra 8,5 til 8,3, hvilket underbygger tendensen til en forstærket centralisering mod København. Hvis man vil læse medicin på Københavns Universitet, skal man i kvote 1 have et karaktergennemsnit på 10,7, mens det til sammenligning kræver 10,1 på Aarhus Universitet og 9,7 på Aalborg Universitet. En del af forklaringen kan findes i det politiske forlig, der drejer sig om at følge befolkningsudviklingen og reducere studiepladser i takt med faldende ungdomsårgange. Ifølge Peter Lotz er der dog en skæv geografisk antagelse bag beslutningen. »Der tages ikke højde for, at antallet af unge kun falder vest for Storebælt, men forbliver stabilt øst for Storebælt. Denne skæve fordeling af studiepladser gør det sværere for unge på Sjælland at læse ved deres nærmeste universitet,« forklarer Peter Lotz. Berlingske har for nylig beskrevet, hvordan der i år er optaget godt 2.100 færre studerende på uddannelser uden for de store byer, hvis man sammenligner med 2021. Og det, der ifølge lektoren kan ses som »diskriminering« af unge omkring hovedstaden, som ikke kan komme ind på deres ønskede universitet, er ikke den eneste negative konsekvens. Eliten i øst Når adgangskravene stiger i København, forstærker det en allerede tydelig tendens, forklarer Peter Lotz. Unge med de højeste karaktergennemsnit søger i stigende grad mod hovedstaden, ikke alene på grund af det faglige indhold, men også for at jagte prestige. »Hvis du har et højt gennemsnit, vil du gerne ind der, hvor det er sværest at komme ind. Ikke nødvendigvis fordi du hellere vil læse jura i København end i Aalborg, men fordi det sender et signal om, at du er dygtig,« siger han. Resultatet er ifølge lektoren, at København risikerer at »støvsuge resten af landet for talent«. Er det ikke pessimistisk at antyde, at studerende uden for København ikke er lige så dygtige? »København slipper jo generelt for at tage de næstbedste studerende. De får simpelthen et bedre materiale at arbejde med,« siger Peter Lotz. Han tilføjer, at de studerende desuden vil få lettere ved at få studiejobs og gode job, når de er færdige. Noget, der alt sammen bidrager til etableringen af en »elitekultur«. »Eliteuniversiteter« som Københavns Universitet og CBS tiltrækker ikke kun de bedste studerende, påpeger Peter Lotz. For også de mest kvalificerede undervisere og forskere vil i højere grad søge mod hovedstaden, og på den måde skabes en forstærkende koncentration af ressourcer og talent. »Som ansat på et københavnsk universitet kan jeg udmærket se charmen i at arbejde på et eliteuniversitet, men jeg er ikke sikker på, at det er godt for landet,« siger han. Et politisk dilemma Peter Lotz understreger, at det er et »tricky« problem. Han er dog overbevist om, at man med de nuværende søgemønstre ikke både kan opretholde et stort optag uden for København og forvente lige så gode studerende som i hovedstaden. »Politikerne har valgt at fastholde et stort optag uden for København, og det vil uvægerligt give højere adgangskrav i København,« siger han og fortsætter: »Problemet er, at det gør de københavnske universiteter endnu mere attraktive for de dygtigste studerende.« Ifølge lektoren er den eneste løsning at flytte flere studiepladser fra resten af landet til Københavns universiteter. For hvis København får flere studiepladser, vil adgangskvotienterne falde, forklarer han. Og det vil skabe en mere ligelig fordeling af de dygtigste studerende, fordi prestigeeffekten mindskes. »Alle skal have en attraktiv lokal uddannelsesmulighed, og vi skal have uddannelser med høj prestige uden for København,« siger Peter Lotz. Ordfører affejer kritikken Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Trine Bramsen, vil ikke stille op til interview, men skriver i et svar til Berlingske, at det altid har været sådan, at ikke alle kan studere i København. Hun forholder sig ikke til den konkrete kritik om »eliteuniversiteter« eller demografiske forskelles betydning, men understreger, at der er rig mulighed for at læse forskellige steder i landet. »At tage en uddannelse i en af de tre andre storbyer end København har jeg svært ved at se som et problem. Der er glimrende studieboliger og studiemiljøer i de pågældende byer,« skriver hun og fortsætter: »Hvis man absolut ikke ønsker at flytte fra hovedstadsområdet tager det 1 time og 7 minutter med tog til Odense. Der er også mulighed for, at man kan vælge en af de ledige uddannelser i hovedstadsområdet – eller søge ind på en, hvor man har et karaktergennemsnit, der matcher kravene.« Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), men det har ikke været muligt. https://www.berlingske.dk/indland/politisk-loft-over-studiepladser-skaber-eliteuniversiteter-og